Vadehavet og marsken er kendt og elsket for de særlige fødevarer som dyrkes, produceres og indsamles i området fx lammekød, urter, østers, pølser, øl, rejer, ost og vildt. Særligt efterspørger turister, at kunne opleve og smage på fødevarerne langs Vadehavet. Trods denne efterspørgsel, findes der begrænset udbud af dette i Vadehavsområdet.

Derfor er Tøndermarsk Initiativet sammen med Tønder Erhvervsråd, Rømø- Tønder Turistforening, Nationalpark Vadehavet, Tønder Handelsstandsforening og Business Region Esbjerg i gang med en større undersøgelse. Undersøgelsen har til formål at afdække, hvordan virksomheder og aktører i Vadehavsområdet arbejder med lokale fødevarer og lokal madkultur og måske endnu vigtigere, om der opleves udfordringer med dette. 

Deltagere af undersøgelsen får samtidig mulighed for at deltage i fødevareprojektet, hvor man kan få indflydelse på, hvilke workshops, netværksarrangementer og inspirationsaftner, der vil blive afholdt. 

Kunne du tænke dig at deltage i undersøgelsen?

Har du spørgsmål til projektet, så kontakt Julie Bjerre Hermansen på +45 23 99 81 81 eller jrbh6@toender.dk